Vær opmærksom på din portionsstørrelse!

Overvægt er et større og større problem. Årsagen til det stigende problem er vores mad- og motionsvaner. Vi bevæger os for lidt og spiser for meget.Og netop det med at vi spiser for meget, kan bl.a. til tider skyldes, at vi lader os snyde af portionsstørrelsen, forstået på den måde, at vi ikke lægger mærke til hvor meget vi egentlig spiser.

Amerikanske forskere har igennem en årrække undersøgt hvordan størrelsesforskellen af tallerkener, glas mv. påvirker hvor meget vi spiser og hvornår vi føler os mætte.

Stor eller mellem portion
En undersøgelse gik ud på at give biografgængere enten en mellem (120 g) eller stor portion popkorn (240 g). Både den mellem og den store portion var så stor, at de færreste personer ville være i stand til at spise hele bægeret med popkorn i løbet af en biograffilm. Selvom man skulle mene, at begge grupper burde have spist lige meget, viste en efterfølgende vejning af de overskydende popkorn, at gruppen med den store portion havde spist i gennemsnit 85 g hvorimod, gruppen der fik en mellem portion popkorn spiste i gennemsnit 59 g. Ingen af grupperne var i nærheden af at spise portionen op, men alligevel spiste gruppen med den store portion godt 45% flere popkorn end gruppen der kun havde fået en mellem portion.

Små brede glas eller høje slanke glas
Gælder det drikkevarer har undersøgelser vist, at glassets udformning har betydning for hvor meget folk mener de har hældt op. Sammenlignede man hvor meget folk hældte op i små brede glas med hvor meget de hældte op i høje slanke glas, var forskellen betydelig – også selvom man blev bedt om at hælde lige meget op i begge glas. Gennemsnittet af mængden der blev hældt op i de små brede glas var på 60 ml, hvorimod mængden der blev hældt op i de høje slanke glas var på 45 ml – der blev altså hældt ca. 33% mere op i de små brede glas.

Vi spiser mere jo større tallerken er
Tendensen er klar – andre forsøg med tallerkenstørrelse, slikposestørrelse, mv. viser det samme, nemlig at jo større tallerkenen, slikposen mv. er, jo mere øser vi op. Og da vi oftest gerne vil spise det op vi selv har øst op, spiser vi også mere når vi øser mere op. Tankevækkende!

Kilde: Alt Om Kost

Om tyksak

Jeg er en rigtig tyksak, jeg har det meste af mit liv vejet for meget. For 3 år siden fik jeg smidt 50 kilo, men som så mange andre tabte jeg gejsten og har taget det hele på igen. Jeg er nu igen gået i gang med at få styr på vægten. Så krymper dit tøj kan du her på siden føle min kamp, og finde gode råd og motivation til dit eget vægttab.

Efterlad en kommentar

Tilføj din kommentar, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere til disse kommentarere via RSS.

Din mail adresse bliver aldrig delt. Felter markeret med *

Partly powered by CleverPlugins.com