Sæt trygt tænderne i danske grøntsager

Den megen medieomtale af farlige bakterier i grøntsager fra Tyskland har gjort mange af os bange for at spise rå grøntsager. Men nu kan vi roligt sætte tænderne i rå grøntsager fra Danmark, for alle danske grøntsager er frikendt for farlige bakterier.Sommeren er over os og årstiden byder på en bred vifte af friske danske grøntsager, som du nu trygt kan nyde ved middagsbordet eller ved picnickurven. De danske grøntsager har nemlig intet med sygdomsudbruddene i Tyskland at gøre. Så hold dig ikke tilbage med at servere danske agurker, tomater og salater.

Høj fødevaresikkerhed i Danmark
I Danmark er fødevaresikkerheden meget høj, vi har en effektiv kontrol og gartnerierne er meget opmærksomme på at kunne levere sunde og friske grøntsager til forbrugerne. I andre lande vander gartnerne ikke altid med samme høje vandkvalitet, som i Danmark. Derfor er det også uhyre sjældent, at danske grøntsager er årsag til alvorlige sygdomsudbrud.

300 gram grøntsager om dagen – et af kostrådene
Fødevarestyrelsen anbefaler at du spiser 300 gram grøntsager om dagen. Grøntsager indeholder masser af vigtige næringsstoffer og er med til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekar-sygdomme, kræft og overvægt. Så hvis du styrer uden om de danske grøntsager, af frygt for de bakterier der er fundet i udenlandske grøntsager, går du glip af en masse vitaminer og nogle gode smagsoplevelser.

Kilde: Alt om kost

Om tyksak

Jeg er en rigtig tyksak, jeg har det meste af mit liv vejet for meget. For 3 år siden fik jeg smidt 50 kilo, men som så mange andre tabte jeg gejsten og har taget det hele på igen. Jeg er nu igen gået i gang med at få styr på vægten. Så krymper dit tøj kan du her på siden føle min kamp, og finde gode råd og motivation til dit eget vægttab.

Efterlad en kommentar

Tilføj din kommentar, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere til disse kommentarere via RSS.

Din mail adresse bliver aldrig delt. Felter markeret med *

Partly powered by CleverPlugins.com