Tyksak - Når dit tøj krymper » Tyksak – Når dit tøj krymper

Mindre salt i maden når du køber ind

tyksak — Sat, 14 Apr 2012 16:21:18 +0000

Det bliver nemmere for dig at spare på saltet når du køber ind, fordi dagligvarerne fremover vil indeholde mindre salt og fordi der er bedre mærkning på vej.

Vi skal i gennemsnit spare ½-1 tsk salt dagligt. Kvinder spiser i gennemsnit ca. 1½ tsk salt dagligt og mænd ca. 2 tsk fulde. Vi skal ned på ca. 1 tsk.

Ca. 70 % af det salt du spiser får du fra varer i supermarkedet, fra kantinemaden eller i maden på restauranten. Derfor skal der skæres ned for forbruget disse steder.

Saltlister med mål for salt i fødevarerne
Et Saltpartnerskab bestående af myndigheder, forskere, interesseorganisationer og brancheforeninger har som en del af en række indsatser, udarbejdet vejledende mål for salt i forskellige fødevarer som producenterne skal arbejde hen imod indtil november 2013.

Det er frivillige mål, som skal vejlede og inspirere virksomhederne til produktudvikling i den rigtige retning.

I Storbritannien har man haft gode erfaringer med, sammen med fødevareerhvervet, at udarbejde en sådan vejledning med rullende mål for indholdet af salt i saltholdige fødevarer. Det forventes, at målene kan justeres efterhånden, som udviklingen går fremad.

Du vænner dig til mindre salt
Vi forbrugere skal gradvist vænne os til mindre salt i maden. Når vi begynder at spise mindre salt bliver vi hurtigt bedre til at smage salt, idet vores følsomhed overfor salt stiger.

De fleste studier peger på, at det tager ca. 8-12 uger at vænne sig til mindre salt og at tilvænning til saltreduceret mad kan føre til et skift i smagspræference, så man bedre kan lide fødevarer med nedsat saltindhold.

Vælg produkter med mindre salt
Som forbruger skal du være opmærksom på at vælge mad med mindre salt. Du kan blive hjulpet flere steder:

Gå efter Nøglehulsmærkede produkter
I de kommende år bliver det lettere at se hvor meget salt, der er i produkterne. Fra december 2016 bliver det lovpligtigt at deklarere færdigpakkede fødevares indhold af blandt andet salt.

Kilder til salt
Vi får størstedelen af det salt vi spiser gennem den mad, der købes enten i dagligvarehandlen eller når vi spiser i kantine, på restaurant eller lignende, mens en mindre del, gennemsnitlig 11-12 % tilsættes i husholdningerne når der laves mad eller ved middagsbordet. Dette dækker dog over stor variation, således at enkelte får op til 42 % af saltet fra egen tilsætning. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fødevarer som fx færdigretter og ost bidrager også med en del.

Store besparelser ved at spare på saltet

tyksak — Sat, 14 Apr 2012 16:16:51 +0000

Danskerne spiser næsten dobbelt så meget salt som anbefalet, og det har store konsekvenser for sundheden, dødeligheden og samfundsøkonomien.

Et højt saltindtag har især betydning for risikoen for at få forhøjet blodtryk og for risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

Effektiv strategi til at forebygge hjertekarsygdomme
Analyser fra andre lande har vist, at selv en beskeden reduktion i befolkningens saltindtag er en af de mest effektive strategier til at forebygge hjertekarsygdomme – nogle anfører at det er lige så effektivt som rygestop. Hidtil har der dog ikke været nogen beregninger af, hvad en saltreduktion i Danmark vil betyde.

Mange penge og liv kan spares
Forskere ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har gennemført omfattende konsekvensberegninger af effekten af at reducere saltindtaget i befolkningen. Baseret på danske data konkludere Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, at der i Danmark umiddelbart kan spares mellem 150 og 240 mio. kr årligt og på lang sigt spares 1-2 milliarder kr. årligt på udgifter relateret til hjertekarsygdom, hvis det daglige saltindtag sænkes med 3 g. Herudover vil mindst 1.000 dødsfald årligt kunne undgås.

Beregningerne bygger på konservative bud på de sundhedsmæssige konsekvenser, hvorfor de beregnede besparelser kan betragtes som et minimum. Overordnet er der således store sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente på en samlet indsats for at reducere saltindtaget blandt danskerne.

En reduktion på 3 gram om dagen kan dog ikke gøres uden fødevareindustriens medvirken, da ca. 70 % af det salt vi spiser kommer fra forarbejdede færdigfremstillede fødevarer.

Kilde: Alt om kost

GDA-mærkning på fødevarer – hvad er det for noget?

tyksak — Sat, 01 Oct 2011 15:12:28 +0000

Når du, der står for familiens madindkøb, er klar med indkøbsvognen, møder du en masse oplysninger og mærker om de forskellige varer. Industrien har udviklet GDA-mærkningen, som er det seneste skud på stammen. Men hvad er det egentlig?

Det handler om, hvordan fødevarerne er sammensat ernæringsmæssigt
Du kender formentlig godt næringsdeklarationen, som i dag er på mange fødevarer. Her ser du oplysninger om energi (kJ/kcal) og visse næringsstoffer (protein, kulhydrater, fedt plus eventuelt sukkerarter, mættede fedtsyrer, natrium (salt) og kostfibre) pr. 100 g eller ml af varen.

GDA er en nyere form for mærkning, som producenterne kan vælge også at sætte på varen. GDA står for ”Guideline Daily Amount”, der betyder ”vejledende dagligt indtag”. GDA viser andel (i procent), som energien (kJ/kcal), fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt udgør i forhold til nogle referenceværdier. Disse referenceværdier er baseret på europæiske kostanbefalinger for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau.

GDA skal ikke opfattes som en individuel kostvejledning, men en anden standardiseret måde at angive næringsdeklarationsoplysningerne på.

Hold øje med portionsstørrelsen
GDA vil typisk være angivet pr. portion eller forbrugsenhed.

Det kan f.eks. være, at der er 2 portioner à 250 ml i en ½ liter sodavand. De angivne oplysninger gælder så kun for halvdelen af det, der er i hele flasken. Hvis du drikker hele sodavanden, så husk at gange tallene med to!

Hold især øje med GDA for sukker
I næringsdeklarationen og ved GDA er sukkerarter ikke kun det tilsatte sukker, men totalsukker, dvs. summen af det naturligt forekommende sukker (fra frugt, grønt og mælkeprodukter) og det tilsatte sukker (hvidt eller brunt sukker, honning og lignende).

I GDA-mærkningen er referenceværdien for sukkerarter sat til 90 g - dvs. at referencepersonen maksimalt bør indtage 90 g sukker alt i alt – både naturligt forekommende og tilsat. Hvis 1 portion (250 ml) af ½ liter sodavand svarer til 39 % af det vejledende dagligt indtag af sukkerarter, giver hele flasken 78 % af det samlede sukkerindtag (naturligt og tilsat), som du maksimalt bør indtage om dagen. Det levner ikke meget plads til det naturlige sukker der findes i frugt og grønt, og som Fødevarestyrelsen anbefaler du skal have 600 gram af dagligt.

Kan GDA-mærkede fødevarer få Nøglehullet?
Fødevarer med GDA-mærkning kan sagtens få Nøglehulsmærket – såfremt de opfylder Nøglehulskriterierne. De to former for mærkninger har i princippet ikke noget med hinanden at gøre.

Hvad skal du ha’ i aften?

tyksak — Sun, 28 Aug 2011 14:36:11 +0000

FISK, selvfølgelig! Fisk smager dejligt. Fisk kan grilles, steges og ovnbages og så er det nemt og hurtigt.

Mange tror at fisk på middagsbordet er besværligt. Men det er en myte, som vi hermed kan aflive til fordel for beskeden om, at fisk er nemt.

Fisk er 1-2-3 nemt
Hvis du vil se HVOR nemt det er at sætte fisk på middagsbordet, så klik på filmene i højre side og vælg mellem grill, stegning, bagning og konserves.

Vælg fisk du kan li’
Er du ikke til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for dig. Du kan også købe fisk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Vær opmærksom på, at panerede fisk indeholder mere fedt end upanerede.

2 gange om ugen
Voksne bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og magre fiskearter. Det svarer til at spise fisk til aftensmad to gange om ugen eller til aftensmad een gang og som pålæg næsten dagligt.

Vi spiser ikke nok fisk
Kun knap en fjerdedel af os spiser nok fisk, mens en anden fjerdedel af os næsten aldrig spiser fisk. Lad dig inspirere til retter med fisk ved at klikke på links i højre side.

Velbekomme!

Spis sundt og skån klimaet

tyksak — Sun, 28 Aug 2011 14:31:15 +0000

Animalske fødevarer har en større påvirkning på klimaet end vegetabilske fødevarer. Frugt og grønt og andre plantebaserede fødevarer er samtidig sunde fødevarer.

Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk efterfulgt af mælk, smør og ost. De laveste klimaaftryk kommer fra de plantebaserede fødevarer som frilandsgrøntsager, mel, gryn og brød.

Klimavenlig mad er sund mad
Vi kan reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grønsager. Udledningen af drivhusgasser er nemlig større ved produktion af animalske fødevarer end ved produktion af vegetabilske fødevarer. Kød tilhører den gruppe af fødevarer, der har den største klimabelastning.

Undersøgelser tyder på, at råd om kost og sundhed er i god overensstemmelse med de råd om kostændringer, der kan gives ud fra klimahensyn. Generelt kan vi altså både spise sundere og reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grønsager.

3 sunde og klimavenlige opskrifter
Fødevareministeriet udgav i 2009 klimakogebogen ”Klima på bordet” med 12 forskellige opskrifter fordelt på årstiderne og med fokus på brugen af årstidsbestemte råvarer. Disse opskrifter er beregnet til 4 personer.

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med Nordisk Klimadag tilpasset 3 af disse opskrifter til en gruppe på 25 børn i alderen 11-15 år. De matcher dermed grundskolens undervisning i hjemkundskab.

Kulmule til ca. 25 børn (sommer)
Minestrone til ca. 25 børn (efterår, vegetar)
Stegt skinkemignon til ca. 25 børn (vinter)
Opskrifterne lever op til de danske kostråd og er i overensstemmelse med nøglehulsmærkets kriterier.

Kilde: Alt Om Kost

Sæt trygt tænderne i danske grøntsager

tyksak — Sun, 12 Jun 2011 14:14:06 +0000

Den megen medieomtale af farlige bakterier i grøntsager fra Tyskland har gjort mange af os bange for at spise rå grøntsager. Men nu kan vi roligt sætte tænderne i rå grøntsager fra Danmark, for alle danske grøntsager er frikendt for farlige bakterier.Sommeren er over os og årstiden byder på en bred vifte af friske danske grøntsager, som du nu trygt kan nyde ved middagsbordet eller ved picnickurven. De danske grøntsager har nemlig intet med sygdomsudbruddene i Tyskland at gøre. Så hold dig ikke tilbage med at servere danske agurker, tomater og salater.

Høj fødevaresikkerhed i Danmark
I Danmark er fødevaresikkerheden meget høj, vi har en effektiv kontrol og gartnerierne er meget opmærksomme på at kunne levere sunde og friske grøntsager til forbrugerne. I andre lande vander gartnerne ikke altid med samme høje vandkvalitet, som i Danmark. Derfor er det også uhyre sjældent, at danske grøntsager er årsag til alvorlige sygdomsudbrud.

300 gram grøntsager om dagen – et af kostrådene
Fødevarestyrelsen anbefaler at du spiser 300 gram grøntsager om dagen. Grøntsager indeholder masser af vigtige næringsstoffer og er med til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekar-sygdomme, kræft og overvægt. Så hvis du styrer uden om de danske grøntsager, af frygt for de bakterier der er fundet i udenlandske grøntsager, går du glip af en masse vitaminer og nogle gode smagsoplevelser.

Kilde: Alt om kost

Det er let at få fuldkorn nok

tyksak — Wed, 16 Mar 2011 16:02:01 +0000

Det er en myte, at det er svært at spise nok fuldkorn. Gå efter det orange fuldkornslogo når du køber ind

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Men det er kun mindre end hver 10. dansker der spiser nok. Men det er faktisk ikke så svært at få nok fuldkorn, specielt ikke hvis man spiser fuldkorn dagen igennem, til morgenmad, frokost og aften, og måske ind imellem.

Sådan får du fuldkorn nok – 75 gram om dagen

Eksempel 1:
2 dl havregryn til morgenmad
1 skive rugbrød til frokost

Eksempel 2:
1 dl mysli og 1 fuldkornsbolle til morgenmad
1 fuldkornsbolle til frokost
1 skive fuldkorns knækbrød til eftermiddag

Eksempel 3:
1 skive rugbrød til morgenmad
1 skive rugbrød til frokost
1 portion fuldkorrnspasta til aftensmad
De skal have mindre fuldkorn
For personer, som ikke spiser så meget, er anbefalingen 40-60 gram om dagen. Det er f.eks:

Børn mellem 4 og 10 år
Ældre personer
Mennesker, der er på slankekur
Mennesker med nedsat appetit

Kilde: Alt Om Kost

Hvad tæller med i 6 om dagen?

tyksak — Wed, 09 Mar 2011 17:08:29 +0000

De 8 kostråd anbefaler, at vi spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, men hvad tæller med og hvad tæller ikke med?

Frugt og grønt indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer, de mætter godt og giver mange smagsindtryk, desuden indeholder grønsager kun få kalorier, så du kan roligt spise løs.

6 om dagen = 600 g.
6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man at ét stykke svarer til 100 g, så 600 g. svarer f.eks. til 1 æble, 1 pære, 1 banan, 1 gulerod, 1 tomat og 1 portion salat på 100 g. Hvis en portion vejer 200 g. tæller den for 2.

Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 stykker frugt og grønt om dagen.

Mindst halvdelen skal være grønsager
Mindst halvdelen af de 600 g. skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner.

Alle grønsager – også fra frost og dåse – tæller med
Alle grønsager tæller med – også de frosne og dem på dåse f.eks. frosne ærter eller flåede tomater. Løg og andre grønsager i sammenkogte retter, wokmad eller på pizza tæller også med. Eneste undtagelse er at kartofler ikke tæller med.

Det er godt, hvis mindst halvdelen af grønsagerne er grove f.eks. rodfrugter, kål og bønner. Spis grønsager rå og tilberedte til næsten alle dagens måltider. Alle grønsager er sunde og indeholder kun få kalorier – vælg dem du bedst kan lide.

Alle frugter tæller med
Alle frugter er sunde og tæller med. Frugt er et sundt mellemmåltid. Spis gerne forskellige frugter, da de indeholder forskellige vitaminer og mineraler.

Juice tæller kun for 1
Juice tæller kun for én af dine 6 om dagen – selvom du drikker flere glas. Vær desuden opmærksom på at juice indeholder ligeså mange kalorier som sodavand og saft.

Nødder og tørret frugt tæller ikke med
Nødder og tørret frugt tæller ikke med i de 6 om dagen, men er et godt alternativ til slik og andre søde sager. De indeholder flere vitaminer og mineraler, men hold igen, for de indeholder også mange kalorier, nemlig 6-7 gange flere kalorier sammenlignet med frisk frugt.
Nødder har et højt indehold af det sunde fedt, og har en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme. Men spis max 30-50 gram dagligt, det svarer til en lille håndfuld.

Kilde: Alt Om Kost

Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?

tyksak — Sat, 05 Mar 2011 18:24:47 +0000

Nøglehullet sidder på emballagen, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret.

Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre – derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen.

Spar på fedt
Spar på sukker
Spar på salt
Spis flere kostfibre og fuldkorn

Nøglehullet – et officielt mærke
Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som det er frivilligt for producenterne at bruge. Kravene til mærket har Danmark, Norge og Sverige fastsat i fællesskab.

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for Nøglehullet og kontrollerer, at reglerne for brug af mærket overholdes.

Her finder du Nøglehullet
Nøglehullet sidder på emballagen, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret.

Fødevarer med Nøglehullet har som regel en næringsdeklaration
Sodavand, slik og kager kan ikke mærkes med Nøglehullet
Fødevarer med sødemidler kan ikke mærkes med Nøglehullet

Gå efter Nøglehullet
Nøglehullet kan være en hjælp til at vælge sundere produkter, men Nøglehullet gør det ikke alene. Det er vigtigt at spise varieret, det vil sige at spise frugt, grønt, kød, mejeriprodukter, fisk og forskellige typer af brød hver dag.

Kilde: Alt Om Kost

Det er en myte, at fuldkorn ikke smager godt

tyksak — Sat, 05 Mar 2011 18:15:02 +0000

Endeligt et logo, der er lige til at spise

Der findes et hav af forskellige lækre fuldkornsprodukter og dermed noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Vi har gjort det nemt for dig, når du vil vælge fuldkorn først – du skal bare kigge efter det orange fuldkornslogo.

På fuldkornspartnerskabets hjemmeside kan du se alle de produkter, der findes på markedet med fuldkornslogo. Det er fx rugbrød, sandwichbrød, boller, lyst brød, morgenmadsprodukter, mysli, knækbrød, pasta, ris, bag-selv blandinger og selvfølgelig mel og gryn.