<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	
	xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/"
	>

<channel>
	<title>Tyksak - Når dit tøj krymper &#187; Tyksak &#8211; Når dit tøj krymper</title>
	<atom:link href="http://tyksak.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://tyksak.dk</link>
	<description>Når dit tøj krymper</description>
	<lastBuildDate>Sat, 01 Oct 2011 15:12:28 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3</generator>
		<item>
		<title>GDA-mærkning på fødevarer – hvad er det for noget?</title>
		<link>http://tyksak.dk/gda-maerkning-pa-fodevarer-%e2%80%93-hvad-er-det-for-noget/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/gda-maerkning-pa-fodevarer-%e2%80%93-hvad-er-det-for-noget/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 01 Oct 2011 15:12:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[fedt plus eventuelt sukkerarter]]></category>
		<category><![CDATA[GDA-mærkningen]]></category>
		<category><![CDATA[Guideline Daily Amount]]></category>
		<category><![CDATA[kostfibre]]></category>
		<category><![CDATA[kulhydrater]]></category>
		<category><![CDATA[mættede fedtsyrer]]></category>
		<category><![CDATA[natrium (salt)]]></category>
		<category><![CDATA[protein]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=358</guid>
		<description><![CDATA[Når du, der står for familiens madindkøb, er klar med indkøbsvognen, møder du en masse oplysninger og mærker om de forskellige varer. Industrien har udviklet GDA-mærkningen, som er det seneste skud på stammen. Men hvad er det egentlig? Det handler om, hvordan fødevarerne er sammensat ernæringsmæssigt Du kender formentlig godt næringsdeklarationen, som i dag er på mange fødevarer. Her ser du oplysninger om energi (kJ/kcal) og visse næringsstoffer (protein, kulhydrater, fedt plus eventuelt sukkerarter, mættede [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Når du, der står for familiens madindkøb, er klar med indkøbsvognen, møder du en masse oplysninger og mærker om de forskellige varer. Industrien har udviklet GDA-mærkningen, som er det seneste skud på stammen. Men hvad er det egentlig?</p>
<div><strong>Det handler om, hvordan fødevarerne er sammensat ernæringsmæssigt</strong><br />
Du kender formentlig godt næringsdeklarationen, som i dag er på mange fødevarer. Her ser du oplysninger om energi (kJ/kcal) og visse næringsstoffer (protein, kulhydrater, fedt plus eventuelt sukkerarter, mættede fedtsyrer, natrium (salt) og kostfibre) pr. 100 g eller ml af varen.</div>
<p>GDA er en nyere form for mærkning, som producenterne kan vælge også at sætte på varen. GDA står for ”Guideline Daily Amount”, der betyder ”vejledende dagligt indtag&#8221;. GDA viser andel (i procent), som energien (kJ/kcal), fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt udgør i forhold til nogle referenceværdier. Disse referenceværdier er baseret på europæiske kostanbefalinger for en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau.</p>
<p>GDA skal ikke opfattes som en individuel kostvejledning, men en anden standardiseret måde at angive næringsdeklarationsoplysningerne på.</p>
<p><strong>Hold øje med portionsstørrelsen<br />
</strong>GDA vil typisk være angivet pr. portion eller forbrugsenhed.</p>
<p>Det kan f.eks. være, at der er 2 portioner à 250 ml i en ½ liter sodavand. De angivne oplysninger gælder så kun for halvdelen af det, der er i hele flasken. Hvis du drikker hele sodavanden, så husk at gange tallene med to!</p>
<p><strong>Hold især øje med GDA for sukker</strong><br />
I næringsdeklarationen og ved GDA er <em>sukkerarter</em> ikke kun det tilsatte sukker, men <em>totalsukker</em>, dvs. summen af det naturligt forekommende sukker (fra frugt, grønt og mælkeprodukter) og det tilsatte sukker (hvidt eller brunt sukker, honning og lignende).</p>
<p>I GDA-mærkningen er referenceværdien for sukkerarter sat til 90 g - dvs. at referencepersonen maksimalt bør indtage 90 g sukker alt i alt – både naturligt forekommende og tilsat. Hvis 1 portion (250 ml) af ½ liter sodavand svarer til 39 % af det vejledende dagligt indtag af sukkerarter, giver hele flasken 78 % af det samlede sukkerindtag (naturligt og tilsat), som du maksimalt bør indtage om dagen. Det levner ikke meget plads til det naturlige sukker der findes i frugt og grønt, og som Fødevarestyrelsen anbefaler du skal have 600 gram af dagligt.</p>
<p><strong>Kan GDA-mærkede fødevarer få Nøglehullet?<br />
</strong>Fødevarer med GDA-mærkning kan sagtens få Nøglehulsmærket – såfremt de opfylder Nøglehulskriterierne. De to former for mærkninger har i princippet ikke noget med hinanden at gøre.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/gda-maerkning-pa-fodevarer-%e2%80%93-hvad-er-det-for-noget/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Hvad skal du ha&#8217; i aften?</title>
		<link>http://tyksak.dk/hvad-skal-du-ha-i-aften/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/hvad-skal-du-ha-i-aften/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 28 Aug 2011 14:36:11 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Gode råd]]></category>
		<category><![CDATA[fede]]></category>
		<category><![CDATA[fisk]]></category>
		<category><![CDATA[grilles]]></category>
		<category><![CDATA[lad]]></category>
		<category><![CDATA[magre]]></category>
		<category><![CDATA[myte]]></category>
		<category><![CDATA[nok]]></category>
		<category><![CDATA[om]]></category>
		<category><![CDATA[panden]]></category>
		<category><![CDATA[retter]]></category>
		<category><![CDATA[så klik]]></category>
		<category><![CDATA[tror]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=353</guid>
		<description><![CDATA[FISK, selvfølgelig! Fisk smager dejligt. Fisk kan grilles, steges og ovnbages og så er det nemt og hurtigt. Mange tror at fisk på middagsbordet er besværligt. Men det er en myte, som vi hermed kan aflive til fordel for beskeden om, at fisk er nemt. Fisk er 1-2-3 nemt Hvis du vil se HVOR nemt det er at sætte fisk på middagsbordet, så klik på filmene i højre side og vælg mellem grill, stegning, bagning [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>FISK, selvfølgelig! Fisk smager dejligt. Fisk kan grilles, steges og ovnbages og så er det nemt og hurtigt.</h2>
<div>Mange tror at fisk på middagsbordet er besværligt. Men det er en myte, som vi hermed kan aflive til fordel for beskeden om, at fisk er nemt.</p>
<p><strong>Fisk er 1-2-3 nemt</strong><br />
Hvis du vil se HVOR nemt det er at sætte fisk på middagsbordet, så klik på filmene i højre side og vælg mellem grill, stegning, bagning og konserves.</p>
<p><strong>Vælg fisk du kan li&#8217;</strong><br />
Er du ikke til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for dig. Du kan også købe fisk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Vær opmærksom på, at panerede fisk indeholder mere fedt end upanerede.</p>
<p><strong>2 gange om ugen</strong><br />
Voksne bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og magre fiskearter. Det svarer til at spise fisk til aftensmad to gange om ugen eller til aftensmad een gang og som pålæg næsten dagligt.</p>
<p><strong>Vi spiser ikke nok fisk</strong><br />
Kun knap en fjerdedel af os spiser nok fisk, mens en anden fjerdedel af os næsten aldrig spiser fisk. Lad dig inspirere til retter med fisk ved at klikke på links i højre side.</p>
<p>Velbekomme!</p></div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/hvad-skal-du-ha-i-aften/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Spis sundt og skån klimaet</title>
		<link>http://tyksak.dk/spis-sundt-og-skan-klimaet/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/spis-sundt-og-skan-klimaet/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 28 Aug 2011 14:31:15 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Gode råd]]></category>
		<category><![CDATA[fokus]]></category>
		<category><![CDATA[god]]></category>
		<category><![CDATA[gryn]]></category>
		<category><![CDATA[har]]></category>
		<category><![CDATA[kost]]></category>
		<category><![CDATA[minestrone]]></category>
		<category><![CDATA[nordisk]]></category>
		<category><![CDATA[om]]></category>
		<category><![CDATA[opskrifter]]></category>
		<category><![CDATA[sommer]]></category>
		<category><![CDATA[spis]]></category>
		<category><![CDATA[sunde]]></category>
		<category><![CDATA[sundt]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=349</guid>
		<description><![CDATA[Animalske fødevarer har en større påvirkning på klimaet end vegetabilske fødevarer. Frugt og grønt og andre plantebaserede fødevarer er samtidig sunde fødevarer. Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk efterfulgt af mælk, smør og ost. De laveste klimaaftryk kommer fra de plantebaserede fødevarer som frilandsgrøntsager, mel, gryn og brød. Klimavenlig mad er sund mad Vi kan reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grønsager. Udledningen af drivhusgasser er [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Animalske fødevarer har en større påvirkning på klimaet end vegetabilske fødevarer. Frugt og grønt og andre plantebaserede fødevarer er samtidig sunde fødevarer.</h2>
<div>
<p>Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk efterfulgt af mælk, smør og ost. De laveste klimaaftryk kommer fra de plantebaserede fødevarer som frilandsgrøntsager, mel, gryn og brød.</p>
<p><strong>Klimavenlig mad er sund mad</strong><br />
Vi kan reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grønsager. Udledningen af drivhusgasser er nemlig større ved produktion af animalske fødevarer end ved produktion af vegetabilske fødevarer. Kød tilhører den gruppe af fødevarer, der har den største klimabelastning.</p>
<p>Undersøgelser tyder på, at råd om kost og sundhed er i god overensstemmelse med de råd om kostændringer, der kan gives ud fra klimahensyn. Generelt kan vi altså både spise sundere og reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grønsager.</p>
<p><strong>3 sunde og klimavenlige opskrifter</strong><br />
Fødevareministeriet udgav i 2009 klimakogebogen ”Klima på bordet” med 12 forskellige opskrifter fordelt på årstiderne og med fokus på brugen af årstidsbestemte råvarer. Disse opskrifter er beregnet til 4 personer.</p>
<p>Fødevarestyrelsen har i forbindelse med Nordisk Klimadag tilpasset 3 af disse opskrifter til en gruppe på 25 børn i alderen 11-15 år. De matcher dermed grundskolens undervisning i hjemkundskab.</p>
<p><a title="Kulmule med kantareller" href="http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/DF46E83C-B29B-457A-A309-C4D7C8AE7012/0/Kulmulemedkantareller.pdf" target="_blank">Kulmule til ca. 25 børn (sommer)</a><br />
<a title="Minestrone og grønkålstartar" href="http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/E5A5BA80-DAF6-4557-818B-A615B66A6399/0/Minestroneoggr%C3%B8nk%C3%A5lstartarmedaiolip%C3%A5ristetrugbr%C3%B8d.pdf" target="_blank">Minestrone til ca. 25 børn (efterår, vegetar)<br />
</a><a title="Stegt skinkemignon" href="http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/ACD898D5-4623-4489-A7B3-377C3909CDA3/0/Stegtskinkemignonmedsalatafr%C3%B8dk%C3%A5l.pdf" target="_blank">Stegt skinkemignon til ca. 25 børn (vinter)</a><br />
Opskrifterne lever op til de danske kostråd og er i overensstemmelse med nøglehulsmærkets kriterier.</p>
<p>Kilde: Alt Om Kost</p>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/spis-sundt-og-skan-klimaet/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Sæt trygt tænderne i danske grøntsager</title>
		<link>http://tyksak.dk/saet-trygt-taenderne-i-danske-gr%c3%b8ntsager/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/saet-trygt-taenderne-i-danske-gr%c3%b8ntsager/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 12 Jun 2011 14:14:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[bakterier]]></category>
		<category><![CDATA[bange]]></category>
		<category><![CDATA[dagen]]></category>
		<category><![CDATA[danmark]]></category>
		<category><![CDATA[de danske]]></category>
		<category><![CDATA[friske]]></category>
		<category><![CDATA[glip]]></category>
		<category><![CDATA[har]]></category>
		<category><![CDATA[lande]]></category>
		<category><![CDATA[levere]]></category>
		<category><![CDATA[om]]></category>
		<category><![CDATA[roligt]]></category>
		<category><![CDATA[tyskland]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=342</guid>
		<description><![CDATA[Den megen medieomtale af farlige bakterier i grøntsager fra Tyskland har gjort mange af os bange for at spise rå grøntsager. Men nu kan vi roligt sætte tænderne i rå grøntsager fra Danmark, for alle danske grøntsager er frikendt for farlige bakterier.Sommeren er over os og årstiden byder på en bred vifte af friske danske grøntsager, som du nu trygt kan nyde ved middagsbordet eller ved picnickurven. De danske grøntsager har nemlig intet med sygdomsudbruddene [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Den megen medieomtale af farlige bakterier i grøntsager fra Tyskland har gjort mange af os bange for at spise rå grøntsager. Men nu kan vi roligt sætte tænderne i rå grøntsager fra Danmark, for alle danske grøntsager er frikendt for farlige bakterier.Sommeren er over os og årstiden byder på en bred vifte af friske danske grøntsager, som du nu trygt kan nyde ved middagsbordet eller ved picnickurven. De danske grøntsager har nemlig intet med sygdomsudbruddene i Tyskland at gøre. Så hold dig ikke tilbage med at servere danske agurker, tomater og salater.</p>
<p>Høj fødevaresikkerhed i Danmark<br />
I Danmark er fødevaresikkerheden meget høj, vi har en effektiv kontrol og gartnerierne er meget opmærksomme på at kunne levere sunde og friske grøntsager til forbrugerne. I andre lande vander gartnerne ikke altid med samme høje vandkvalitet, som i Danmark. Derfor er det også uhyre sjældent, at danske grøntsager er årsag til alvorlige sygdomsudbrud.</p>
<p>300 gram grøntsager om dagen – et af kostrådene<br />
Fødevarestyrelsen anbefaler at du spiser 300 gram grøntsager om dagen. Grøntsager indeholder masser af vigtige næringsstoffer og er med til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekar-sygdomme, kræft og overvægt. Så hvis du styrer uden om de danske grøntsager, af frygt for de bakterier der er fundet i udenlandske grøntsager, går du glip af en masse vitaminer og nogle gode smagsoplevelser.</p>
<p>Kilde: Alt om kost</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/saet-trygt-taenderne-i-danske-gr%c3%b8ntsager/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Det er let at få fuldkorn nok</title>
		<link>http://tyksak.dk/det-er-let-at-fa-fuldkorn-nok/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/det-er-let-at-fa-fuldkorn-nok/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 16 Mar 2011 16:02:01 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[fuldkorn]]></category>
		<category><![CDATA[kilde]]></category>
		<category><![CDATA[kost]]></category>
		<category><![CDATA[nok]]></category>
		<category><![CDATA[om]]></category>
		<category><![CDATA[orange]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=338</guid>
		<description><![CDATA[Det er en myte, at det er svært at spise nok fuldkorn. Gå efter det orange fuldkornslogo når du køber ind Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Men det er kun mindre end hver 10. dansker der spiser nok. Men det er faktisk ikke så svært at få nok fuldkorn, specielt ikke hvis man spiser fuldkorn dagen igennem, til morgenmad, frokost og aften, og måske ind imellem. Sådan får du fuldkorn [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Det er en myte, at det er svært at spise nok fuldkorn. Gå efter det orange fuldkornslogo når du køber ind</h2>
<div>
<p>Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Men det er kun mindre end hver 10. dansker der spiser nok. Men det er faktisk ikke så svært at få nok fuldkorn, specielt ikke hvis man spiser fuldkorn dagen igennem, til morgenmad, frokost og aften, og måske ind imellem.</p>
<p><strong>Sådan får du fuldkorn nok – 75 gram om dagen</strong></p>
<p><strong>Eksempel 1:<br />
</strong>2 dl havregryn til morgenmad<br />
1 skive rugbrød til frokost</p>
<p><strong>Eksempel 2:</strong><br />
1 dl mysli og 1 fuldkornsbolle til morgenmad<br />
1 fuldkornsbolle til frokost<br />
1 skive fuldkorns knækbrød til eftermiddag</p>
<p><strong>Eksempel 3:</strong><br />
1 skive rugbrød til morgenmad<br />
1 skive rugbrød til frokost<br />
1 portion fuldkorrnspasta til aftensmad<br />
<strong>De skal have mindre fuldkorn</strong><br />
For personer, som ikke spiser så meget, er anbefalingen 40-60 gram om dagen. Det er f.eks:</p>
<ul>
<li>Børn mellem 4 og 10 år</li>
<li>Ældre personer</li>
<li>Mennesker, der er på slankekur</li>
<li>Mennesker med nedsat appetit</li>
</ul>
</div>
<p>Kilde: Alt Om Kost</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/det-er-let-at-fa-fuldkorn-nok/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Hvad tæller med i 6 om dagen?</title>
		<link>http://tyksak.dk/hvad-taeller-med-i-6-om-dagen/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/hvad-taeller-med-i-6-om-dagen/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 09 Mar 2011 17:08:29 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Gode råd]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=334</guid>
		<description><![CDATA[De 8 kostråd anbefaler, at vi spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, men hvad tæller med og hvad tæller ikke med? Frugt og grønt indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer, de mætter godt og giver mange smagsindtryk, desuden indeholder grønsager kun få kalorier, så du kan roligt spise løs. 6 om dagen = 600 g. 6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man at ét stykke [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>De 8 kostråd anbefaler, at vi spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen, men hvad tæller med og hvad tæller ikke med?</strong></p>
<div>
<p>Frugt og grønt indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer, de mætter godt og giver mange smagsindtryk, desuden indeholder grønsager kun få kalorier, så du kan roligt spise løs.</p>
<p><strong>6 om dagen = 600 g.</strong><br />
6 om dagen er 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man at ét stykke svarer til 100 g, så 600 g. svarer f.eks. til 1 æble, 1 pære, 1 banan, 1 gulerod, 1 tomat og 1 portion salat på 100 g. Hvis en portion vejer 200 g. tæller den for 2.</p>
<p>Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 stykker frugt og grønt om dagen.</p>
<p><strong>Mindst halvdelen skal være grønsager</strong><br />
Mindst halvdelen af de 600 g. skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner.</p>
<p><strong>Alle grønsager – også fra frost og dåse – tæller med</strong><br />
Alle grønsager tæller med – også de frosne og dem på dåse f.eks. frosne ærter eller flåede tomater. Løg og andre grønsager i sammenkogte retter, wokmad eller på pizza tæller også med. Eneste undtagelse er at kartofler ikke tæller med.</p>
<p>Det er godt, hvis mindst halvdelen af grønsagerne er grove f.eks. rodfrugter, kål og bønner. Spis grønsager rå og tilberedte til næsten alle dagens måltider. Alle grønsager er sunde og indeholder kun få kalorier &#8211; vælg dem du bedst kan lide.</p>
<p><strong>Alle frugter tæller med</strong><br />
Alle frugter er sunde og tæller med. Frugt er et sundt mellemmåltid. Spis gerne forskellige frugter, da de indeholder forskellige vitaminer og mineraler.</p>
<p><strong>Juice tæller kun for 1</strong><br />
Juice tæller kun for én af dine 6 om dagen – selvom du drikker flere glas. Vær desuden opmærksom på at juice indeholder ligeså mange kalorier som sodavand og saft.</p>
<p><strong>Nødder og tørret frugt tæller ikke med</strong><br />
Nødder og tørret frugt tæller ikke med i de 6 om dagen, men er et godt alternativ til slik og andre søde sager. De indeholder flere vitaminer og mineraler, men hold igen, for de indeholder også mange kalorier, nemlig  6-7 gange flere kalorier sammenlignet med frisk frugt.<br />
Nødder har et højt indehold af det sunde fedt, og har en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme. Men spis max 30-50 gram dagligt, det svarer til en lille håndfuld.</p>
</div>
<p>Kilde: Alt Om Kost</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/hvad-taeller-med-i-6-om-dagen/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?</title>
		<link>http://tyksak.dk/hvad-gemmer-der-sig-bag-n%c3%b8glehulsmaerket/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/hvad-gemmer-der-sig-bag-n%c3%b8glehulsmaerket/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 05 Mar 2011 18:24:47 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[fødevare]]></category>
		<category><![CDATA[mærke]]></category>
		<category><![CDATA[nøglehuls]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=331</guid>
		<description><![CDATA[Nøglehullet sidder på emballagen, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret. Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre – derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn Nøglehullet – et officielt mærke Nøglehullet er et fælles [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Nøglehullet sidder på emballagen, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret.</h2>
<div>
<p>Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre – derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen.</p>
<ul>
<li>Spar på fedt</li>
<li>Spar på sukker</li>
<li>Spar på salt</li>
<li>Spis flere kostfibre og fuldkorn</li>
</ul>
<p><strong>Nøglehullet – et officielt mærke<br />
</strong>Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som det er frivilligt for producenterne at bruge. Kravene til mærket har Danmark, Norge og Sverige fastsat i fællesskab.</p>
<p>I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for Nøglehullet og kontrollerer, at reglerne for brug af mærket overholdes.</p>
<p><strong>Her finder du Nøglehullet<br />
</strong>Nøglehullet sidder på emballagen, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret.</p>
<ul>
<li>Fødevarer med Nøglehullet har som regel en næringsdeklaration</li>
<li>Sodavand, slik og kager kan ikke mærkes med Nøglehullet</li>
<li>Fødevarer med sødemidler kan ikke mærkes med Nøglehullet</li>
</ul>
<p><strong>Gå efter Nøglehullet</strong><br />
Nøglehullet kan være en hjælp til at vælge sundere produkter, men Nøglehullet gør det ikke alene. Det er vigtigt at spise varieret, det vil sige at spise frugt, grønt, kød, mejeriprodukter, fisk og forskellige typer af brød hver dag.</p>
</div>
<p>Kilde: Alt Om Kost</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/hvad-gemmer-der-sig-bag-n%c3%b8glehulsmaerket/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Det er en myte, at fuldkorn ikke smager godt</title>
		<link>http://tyksak.dk/det-er-en-myte-at-fuldkorn-ikke-smager-godt/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/det-er-en-myte-at-fuldkorn-ikke-smager-godt/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 05 Mar 2011 18:15:02 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[fuldkorn]]></category>
		<category><![CDATA[fuldkornlogo]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=325</guid>
		<description><![CDATA[Endeligt et logo, der er lige til at spise Der findes et hav af forskellige lækre fuldkornsprodukter og dermed noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Vi har gjort det nemt for dig, når du vil vælge fuldkorn først – du skal bare kigge efter det orange fuldkornslogo. På fuldkornspartnerskabets hjemmeside kan du se alle de produkter, der findes på markedet med fuldkornslogo. Det er fx rugbrød, sandwichbrød, boller, lyst brød, morgenmadsprodukter, mysli, knækbrød, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h2>Endeligt et logo, der er lige til at spise</h2>
<div>
<p>Der findes et hav af forskellige lækre fuldkornsprodukter og dermed noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Vi har gjort det nemt for dig, når du vil vælge fuldkorn først – du skal bare kigge efter det orange fuldkornslogo.</p>
<p>På<a href="http://www.fuldkorn.dk/"> fuldkornspartnerskabets hjemmeside</a> kan du se alle de produkter, der findes på markedet med fuldkornslogo. Det er fx rugbrød, sandwichbrød, boller, lyst brød, morgenmadsprodukter, mysli, knækbrød, pasta, ris, bag-selv blandinger og selvfølgelig mel og gryn.</p>
</div>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/det-er-en-myte-at-fuldkorn-ikke-smager-godt/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>Skinkehorn ca. 21 stk.</title>
		<link>http://tyksak.dk/skinkehorn-ca-21-stk/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/skinkehorn-ca-21-stk/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 19 Feb 2011 15:33:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Bagværk]]></category>
		<category><![CDATA[dl]]></category>
		<category><![CDATA[gr]]></category>
		<category><![CDATA[kvark]]></category>
		<category><![CDATA[stk]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=321</guid>
		<description><![CDATA[Mælken lunes, gæren opløses heri.Tilsæt de øvrige ingredienser UNDTAGET skinkenDejen æltes godt igennem, og stilles til hævning i ½ timeSlå dejen ned, og form den til 3 kuglerHver af der 3 kugler rulles ud til passende stykker trekanterFordel skinken i alle trekanter, og form hornenePensel hornene med mælkBages i forvarmet ovn ved ca. 225 grader i ca. 10 min. Ingredienser: 2½ dl  Skummetmælk 15 g. Rapsolie 25 g. Gær 225 g. Hvedemel 150 g. Grahamsmel [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Mælken lunes, gæren opløses heri.Tilsæt de øvrige ingredienser UNDTAGET skinkenDejen æltes godt igennem, og stilles til hævning i ½ timeSlå dejen ned, og form den til 3 kuglerHver af der 3 kugler rulles ud til passende stykker trekanterFordel skinken i alle trekanter, og form hornenePensel hornene med mælkBages i forvarmet ovn ved ca. 225 grader i ca. 10 min.</p>
<p>Ingredienser:</p>
<p>2½ dl  Skummetmælk<br />
15 g. Rapsolie<br />
25 g. Gær<br />
225 g. Hvedemel<br />
150 g. Grahamsmel<br />
50 g. Kvark 5+<br />
½ tsk. Salt<br />
150 gr. Skinke, fint strimlet</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/skinkehorn-ca-21-stk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
		<item>
		<title>MINI FOCCACIA M/TOMAT. Ca. 25 stk.</title>
		<link>http://tyksak.dk/mini-foccacia-mtomat-ca-25-stk/</link>
		<comments>http://tyksak.dk/mini-foccacia-mtomat-ca-25-stk/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 19 Feb 2011 15:19:58 +0000</pubDate>
		<dc:creator>tyksak</dc:creator>
				<category><![CDATA[Bagværk]]></category>
		<category><![CDATA[bages]]></category>
		<category><![CDATA[boller]]></category>
		<category><![CDATA[dej]]></category>
		<category><![CDATA[durum]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://tyksak.dk/?p=317</guid>
		<description><![CDATA[Gæren udrøres i vandet og de øvrige ingredienser kommes i. Dejen æltes godt igennem og stilles til hævning i ca. 1 time. Dejen slåes ned og deles i 25 stk. formes til flade boller med en lille fordybning (til fyldet) efter hæver i ca. 15 min. Og bages ved 200°&#62;C i 8-10 min. I midten af ovnen. Fyldet røres sammen og kommes på de forbagte boller som bages yderligere 5 min. Bollerne smager herligt til [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Gæren udrøres i vandet og de øvrige ingredienser kommes i. Dejen æltes godt igennem og stilles til hævning i ca. 1 time. Dejen slåes ned og deles i 25 stk. formes til flade boller med en lille fordybning (til fyldet) efter hæver i ca. 15 min. Og bages ved 200°&gt;C i 8-10 min. I midten af ovnen.<br />
Fyldet røres sammen og kommes på de forbagte boller som bages yderligere 5 min.<br />
Bollerne smager herligt til både the og kaffe. De er rigtig gode som mellem målt</p>
<p><strong>Ingredienser:</strong></p>
<p>Dej:<br />
25 gr. Gær<br />
4 dl. Vand 37°C<br />
½ tsk. Salt<br />
1 spsk. Olivenolie<br />
200 gr. Durum hvedemel<br />
375 gr. Hvedemel</p>
<p>Tomatfyld:<br />
1 spsk. Olivenolie<br />
1 dl. Hakket tomater fra dåse<br />
1 spsk. Tomat koncentrat<br />
1 fed Hvidløg, presset<br />
½ tsk. Salt<br />
½ tsk. Oregano</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://tyksak.dk/mini-foccacia-mtomat-ca-25-stk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
	
	</item>
	</channel>
</rss>

